Lad os håbe Medicinrådet inddrager nyt studie i arbejdet med ny behandlingsvejledning

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Markant nedsat vaccinerespons ved anti CD20-behandling

MS-patienter i anti CD20-antistofbehandling responderer markant dårligere end raske personer på coronavaccine, men responset forbedres ved andet stik. Det viser et nyt, endnu ikke publiceret studie fra Sydvestjysk Sygehus, Syddansk Universitets Sygehus.

Patienter i denne type immunsupprimerende behandling er i forvejen sårbare over for covid-19, og derfor bør de helt frem i køen, når der åbnes op for et tredje vaccinestik, mener forskerne bag studiet, hvor man har undersøgt vaccineresponset hos 69 patienter i anti CD20-antistofbehandling ved scleroseklinikker i Danmark og USA.

Klinisk lektor og forskningsleder ved den neurologiske afdeling ved Sydvestjysk Sygehus Tobias Sejbæk har stået i spidsen for undersøgelsen, som omfatter patienter fra Viborg, Hillerød, Esbjerg og San Francisco. 

“Vi står med en gruppe patienter, der formentlig vil opnå en bedre beskyttelse ved at blive vaccineret oftere end vanlig standard. Vores undersøgelse viser, at de patienter, der danner antistoffer, ofte først bliver positive efter anden vaccination hvilket er i kontrast til raske kontroller som gør det allerede efter første vaccine. 

Det er kun en ud af tre patienter i denne behandling, som danner antistoffer, og de gør det på et klart lavere niveau end folk, der ikke får immunterapi,” siger han.

1.600 patienter berørt

Konkret har man undersøgt niveauet af antistof mod SARS-CoV-2 spike-receptor-binding før og efter, at deltagerne blev vaccineret, og undersøgelsen viste, at der skulle to vaccinedoser til at opnå positiv antistofrespons hos 37 procent af patienterne.

Tobias Sejbæk vurderer, at problematikken berører omkring 1.600 patienter i anti CD20-antistofbehandling på grund af multipel sclerose eller andre demyeliniserende lidelser, men patientgrupper indenfor blod cancer og autoimmune muskel- og ledsygdomme er også berørt.

“Vi ser de samme mønstre hos patienter, der er organtransplanterede og hos patienter med andre sygdomme, som er i anti CD20- behandling. Så det er noget, der berører hæmatologer, reumatologer og neurologer, og det er trods alt en del mennesker i Danmark, det drejer sig om,” siger han.

Resultaterne er endnu ikke hugget i sten, for man ved endnu ikke, om man med sikkerhed kan bruge antistofdannelsen til at vurdere om vaccinen virker hos patienter i anti CD20-antistofbehandling.

“Med anti CD20 depleterende behandling har vi sat det humorale immunsystem ud af drift, og det er forventeligt at SARS-CoV-2 antistofdannelse er reduceret. Der er studier på vej som viser at det cellulære respons ser ud til at være ret velbevaret trods behandlingen, men vi kender endnu ikke betydningen heraf i forhold til beskyttelse imod covid-19. SARS-CoV-2 antistof dannelse er aktuelt den bedst biomarkør vi har til at måle vaccinens grad af beskyttelse imod COVID-19.” siger Tobias Sejbæk.

I studiet konkluderer forskerne, at patienter i B-celledepleterende behandling responderer dårligere på SARS-CoV-2 vaccine end raske personer, og resultatet er solidt nok til, at forskerne mener, at den reducerede respons bør føre til en øget vaccineindsats for den udsatte gruppe. 

Sundhedsstyrelsen forventes at melde planerne for en tredje vaccinerunde ud i næste uge, og forskerne bag det nye studie har på baggrund af deres resultater presset på, for at planen skal prioritere patienter denne type immunsupprimerende behandling. 

I samarbejde med Dansk Multipel Sclerosegruppe, Dansk Selskab for Forskning i Multipel Sclerose og Dansk Neurologisk selskab, har de sendt en henvendelse, hvor de opfordrer styrelsen til at prioritere patienter i anti CD20-antistofbehandling i planlægningen af en tredje vaccinerunde i Danmark.

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget