Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Arbejdsaktive MS-patienter har højere risiko for covid-smitte

ECTRIMS: Arbejdsaktivitet, lavt D-vitamin-niveau og højt neutrofiltal ser ud til at være forbundet med øget risiko for infektion med covid-19 hos MS-patienter.

Byrden af ​​covid-19 er desuden sammenlignelig mellem MS-patienter og deres samlevere, viser et studie, som blev præsenteret på ECTRIMS 2021.

Man diskuterer fortsat, om patienter med MS har højere risiko for at blive smittet med covid-19 på grund af deres livsstil og sygdoms- eller behandlingsrelaterede immunforandringer, og i nyt studie kaster italienske forskere lys over emnet. Forskerne har sammenlignet funktioner hos MS-patienter med covid-19-infektion (MS-COVID) med en kontrolgruppe af MS-patienter med er matchet på bopæl, alder og køn, men som ikke var smittet med covid-19 (MS-NCOVID). Desuden blev sværhedsgraden af ​​infektionen vurderet hos MS-covid-patienterne og deres samlevere.

Studiets mål var at evaluere epidemiologiske faktorer for MS-patienter, som udviklede covid-19-infektion og at evaluere, om sværhedsgraden af ​infektionen var forskellig mellem patienterne og deres samlevere.

Lavere D-vitamin-niveauer

25 MS-COVID og 104 MS-NCOVID-patienter har indtil videre deltaget i studiet og gennemgået neurologiske undersøgelser, præmorbide laboratorietest. Deres variabler (højde, vægt og BMI) er blevet kortlagt, ligesom livsstilsvaner som rygning, alkoholindtag, kost, ligesom deres arbejdsaktivitet og levevilkår (samlevere, børn i skolealderen) er blevet vurderet. Desuden er covid-19-sværhedsgraden blev fastslået ud fra faktorer som feber (alvorlighed, varighed), lungebetændelse og andre typiske symptomer.

De analyserede data viser, at grupperne af covidsmittede og usmittede havde sammelignelige kliniske og antropometriske karakteristika, livsstilsvaner og levevilkår, men grupperne adskilte sig fra hinanden i forhold til arbejdsaktivitet med lavere arbejdsløshed (7,1 procent mod 23,4 procent) og højere grad af deltagelse i team-work (61,5 procent mod 26,5 procent) i MS-COVID-gruppen (p <0,01).

Desuden havde MS-COVID-patienter lavere D-vitamin-niveauer (31 vs 40 ng/ml p = 0,048) og højere neutrofiltal (3803 vs 3182 celler/ul, p = 0,046). Sygdomsforløbet var dog sammenligneligt i MS-COVID-gruppen, når man så på sværhedsgraden i forhold til samlevere.

Feber, manglende evne til at lugte og smage, var de mest almindelige symptomer. Niveauer for feber og radiologiske tegn på lungebetændelse var også sammenlignelige hos MS-patienter og samlevere.

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget